Sikkerhed og drift

Det, jeres IT- og compliance-ansvarlige spørger om, samlet ét sted.

Hvor data ligger

System, database, uploadede dokumenter, sikkerhedskopier og de offentlige pas ligger hos Simply.com A/S i Danmark. Al trafik går over HTTPS.

Adgangsstyring

Fire roller: ejer, administrator, redaktør og læser. Totrinsbekræftelse kan slås til pr. bruger og kræves for hele virksomheden. API-nøgler og adgangslinks gemmes kun som kontrolsummer og kan lukkes igen.

Sporbarhed

Hver værdi har en kilde med dokument og side, og hver godkendelse har navn og tidspunkt. Værdier overskrives ikke: en ændring gemmer den gamle værdi i historikken. Aktivitetsloggen viser, hvem der gjorde hvad.

Sikkerhedskopi

Der tages en daglig sikkerhedskopi af database og filer. Udstedte erklæringer gemmes som de PDF-filer, der blev udstedt, og udgivne pas gemmes i versioner.

Automatisk læsning af dokumenter

Dokumenter læses med AI hos en underdatabehandler på et betalt niveau, hvor indholdet ikke bruges til at forbedre udbyderens produkter. Værdierne er forslag, og intet bruges, før en bruger hos jer har godkendt det.

Eksport uden binding til os

I kan til enhver tid hente produkter og batterier som Excel, CSV eller JSON, og alle pas, erklæringer og dokumenter i én samlet fil. Passene følger GS1 Digital Link og kan læses af andre systemer.

Når et abonnement ophører

Udgivne pas og QR-koder fortsætter på hostingpakken, så de er online, som loven kræver. Fravælger I den, kan trykte QR-koder viderestilles til en ny udbyder. Øvrige data slettes efter fristerne i handelsbetingelserne.

Hvem hos os har adgang

Kun de medarbejdere, der driver systemet eller hjælper jer med en opgave. Når vi ser en kundes konto, er det kun med læseadgang, og det bliver logget.

De bindende vilkår står i databehandleraftalen og listen over underdatabehandlere: Databehandleraftale · Underdatabehandlere · Privatlivspolitik

Har I et sikkerhedsskema, vi skal udfylde?

Send det, så svarer vi på e-mail.